Kulfiber koster lidt mere end en aluminiumstel, men den har en hel del fordele i forhold til andre materialer, når det kommer til rene køreegenskaber. Den er stærkere, lettere, stivere og mere komfortabel at cykle på, da det er et mere levende materiale end aluminium. Kulfiber er dog lidt mere følsomt over for montering af tilbehør, som du klemmer rundt om stellet, for eksempel låse eller børnestole. Dette betyder, at kulfiber især er velegnet til sports-cykler som racercykler og mountainbikes.

Aluminium er et prisvenligt og let materiale, som egner sig til alle typer af cykler. Det er nemt at opnå en rigtig lav vægt, men stadig bevare styrke og gode køreegenskaber, og materialet er heller ikke følsomt over for, hvad du monterer for tilbehør på det. Bare at blæse og køre og montere præcis hvad du vil på din cykel!

Stål er et materiale, der kan fremstilles i mange forskellige kvalitetsniveauer. Stål kan bygges meget billigt og findes derfor på de enklere cykler i vores sortiment. Men det kan også være et utroligt eftergivende, holdbart og komfortabelt materiale, når man bruger rigtig fint stål. Det rigtig fine stål findes i mange cykler, der er beregnet lidt mere til langdistancykling, for eksempel vores fine touringcykler fra Surly og Skeppshult-cykler, som er bygget i svensk kvalitetsstål (hvilket bidrager til meget fine komfortegenskaber på de fleste underlag).

En affjedret forgaffel er i dag standard på mountainbikes, simpelthen for at kunne klare det terræn, som cyklen bruges i. Der findes også en hel del hybridcykler med affjedrede forgaffler, for at give dig lidt mere komfort på grusveje og eventuelle skovstier. Hvis du skal cykle i skov eller på lettere stier, alternativt meget grusvej, så er en affjedret forgaffel et godt valg!

Stive forgaffler findes på standard, racer- og hybridcykler, og egner sig bedst til cykler, der for det meste skal være på asfalt. Du får en lettere cykel, en cykel der føles kvikkere og en cykel der opleves at reagere bedre på dine bevægelser. Visse nichecykler som fatbikes og touringcykler har også stive forgaffler, men da kompenseres det ofte med meget brede og solide dæk for at genskabe lidt af komfortfølelsen. Hvis du skal cykle primært på asfalt, og måske en venligere grusvej, så er en stiv forgaffel helt rigtig for dig!

Det her med vandring på en mountainbike kan virke som en rigtig jungle. En simpel måde at forklare det på er, at jo længere vandring cyklen har, jo mere udfordrende terræn er cyklen tilpasset til. Cykler med 100 mm vandring er hovedsageligt tilpasset til Cross Country-cykling, altså hurtigere cykling i mindre teknisk terræn.

En cykel med 120 mm vandring er måske det bedste allround-valg, da disse cykler ofte ligger imellem en rendyrket racermaskine og en cykel tilpasset til rå og ujævne terræner med grene og sten. Disse cykler egner sig til alle motionister, der ønsker at kunne komme frem i alle typer af terræn, uden at have ekstreme ambitioner i nogen retning.

En cykel med 140 mm vandring eller mere er perfekt for dig, der kan lide at begive dig ud i mere udfordrende terræn, og måske hænge ud i bikeparken og cykle ned ad bakkerne så hurtigt som muligt.

Mange hybridcykler har også affjedring foran, omkring 60-80 mm vandring for at øge komforten. Dette bør ikke ses som noget, der gør, at cyklen kan bruges som en mountainbike, men er hovedsageligt for at øge komforten på grusveje og fladere stier eller spor.

En mountainbike kan opdeles på rigtig mange forskellige måder. Blandt andet kan man opdele disse i såkaldte “fuldt affjedrede” og “hardtails”. Dette angiver altså antallet af affjedringstyper, der er monteret på cyklen.

Stiv

En hardtail har kun en affjedret forgaffel foran og en stiv forgaffel bagpå. Fordelen ved at køre med en stiv baggaffel er, at der ikke går nogen kraft tabt på grund af bagaffjedringen. Desuden opnår du en lavere vægt generelt på cyklen.

Affjedret

En fuldt affjedret har ud over en affjedret forgaffel også en affjedret baggaffel. Disse cykler har et link-system, som sammen med bagaffjedringen giver en mere komfortabel kørsel, men også en mere stabil og i de fleste tilfælde også hurtigere cykling. På samme måde som forgaffelen affjedrer for at bevare greb og øge komforten, gør bagaffjedringen præcis det samme for bagdelen.

Hjulstørrelsen er præcis hvad det lyder som – størrelsen på hjulene. Den måles normalt i tommer (f.eks. 28″) eller i millimeter (f.eks. 622). I Sverige er tommer det mest almindelige mål, og derfor er det mål vi har valgt at bruge. Hjulstørrelsens betydning varierer afhængigt af cykeltypen.

Børnecykler

Børnecykler benævnes oftest med hjulstørrelse som størrelse på cyklen, hvilket adskiller sig fra voksen cykler hvor ramme størrelsen er hvad der afgør størrelsen på cyklen. Det betyder ikke at alle cykler med 24″-hjul er lige store, og derfor har vi valgt at, i stedet for at have en størrelsestabel, angive præcise længdeanbefalinger for hver enkelt cykel.

Når man køber børnecykel vil man selvfølgelig have at barnet skal kunne vokse med cyklen. Tænk dog på at en alt for stor cykel generelt bliver for lang, og dermed giver en liggende siddestilling hvilket i sin tur mindsker udsynet for barnet. Vælg derfor aldrig en cykel hvor barnet er mere end 5 centimeter kortere end vores angivne længdeangivelse.

Mountainbikes

I mountainbikeverdenen findes tre hjulstørrelser: 29″, 27,5″ og 26″. 26″ var længe den eneste størrelse der blev brugt til mountainbikes, men bruges i dag principielt kun til juniorcykler og enklere mountainbikes som er tænkt til transport og lettere motion. Vil du træne eller endda konkurrere med din cykel er det 29″ eller 27,5″ der gælder. Lidt forenklet kan man sige at 29″ giver en mere stabil oplevelse, bevarer fart bedre og lettere tager dig over små forhindringer bedre end 27,5″, mens en 27,5″ giver dig en cykel som opleves kvikkere i kurver samt en anelse hurtigere i accelerationen. Mange fuldt affjedrede mountainbikes med 27,5″ har desuden længere slaglængde, og er tilpasset til en mere teknisk og ujævn terræn.

Racercykler, standardcykler, hybridcykler og øvrige cykler

For praktisk talt alle cykler bortset fra mountainbikes og børnecykler gælder 28″-hjul som er en velafbalanceret størrelse som giver både gode forudsætninger for at rulle let, være behagelig at sidde på og let at manøvrere.

Hvor mange gear har jeg brug for?

Dette afhænger fuldstændig af, hvordan du cykler, og hvad du ønsker at få ud af din cykel. For at finde ud af dette, skal du vide, hvordan du vil cykle, og om du ønsker at prioritere lav vedligeholdelse eller høj ydeevne.

Lav vedligeholdelse

I dette tilfælde bør du vælge et gearsystem med navgear. Disse findes i varianter fra 2 til 11 gear fra blandt andet Shimano og deres Nexus-serie, som har 3, 7 og 8 gear. Der er også Shimano Alfine, som er en finere model, der har mindre modstand i mekanikken og fås med 8 og 11 gear.

Høj ydeevne

I dette tilfælde hænger antallet af gear bagpå sammen med kvaliteten. Producenterne konkurrerer om at lave de bedste gear med det højeste antal klinger på kassetten. Dette betyder så, at de fineste komponenter også er dem, som har det højeste antal gear bagpå. Foran er det enten et eller to klinger, der gælder for de finere dele.

En kombination af begge

I dette tilfælde kigger vi på systemer, som har 2-3 gear foran og 8-10 klinger bagpå. Disse er af en lidt enklere byggekvalitet, som også har en højere vægt. De er i stedet bygget af mere robuste materialer såsom stål i stedet for aluminium osv. Disse tåler ofte mere strabadser, men fungerer ikke lige så smidigt

Hvad betyder f.eks. Shimano SLX? Hver komponentfabrikant opdeler sine komponenter såsom gear, bremser, kranksæt osv. i serier, i dette tilfælde er fabrikanten Shimano og serien SLX.

Serierne spænder fra funktionelle enkle komponenter til betydeligt mere avancerede komponenter med høj præcision og lav vægt.

Selvfølgelig fungerer gear og bremser fra en enklere serie som de skal, men det sker ikke med samme præcision eller følelse som hos komponenter fra en finere serie. Det vil sandsynligvis kræve mere service over tid for de enklere komponenter.

Nedenfor ser du en liste over de største fabrikanters serier arrangeret således, at den fineste serie er øverst.

Bemærk at denne tabel ikke sammenligner forskellige mærker eller racercykler vs. mountainbikes, men den bør kun bruges til at sammenligne inden for en kolonne.

Fælgbremse

De klassiske bremser for alle typer af cykler, som langsomt men sikkert udfases af skivebremser. Disse styres via greb fra styret og klemmer til med bremsebelæg omkring fælgbanen for at stoppe cyklen. Fælgbremser findes i forskellige typer for at passe til forskellige typer af cykler og kommer som blandt andet V-bremse, cantilever og U-bremser. Fordelen med disse er, at de er meget lette at vedligeholde og har en lav vægt.

Rullebremse

Disse fungerer ligesom tromlebremser som findes på blandt andet knallerter. Her trykkes bremseklodser ud mod metal indeni en cylinder i midten på hjulet. Disse kræver mindst vedligeholdelse og er utroligt driftssikre. Ulempen med disse er, at de ikke har lige så kraftig bremseeffekt som for eksempel skivebremser.

Fodbremse

Standarden som findes på de fleste klassiske dame- og herrecykler. Denne bremse kræver meget lidt vedligeholdelse men begrænses hvis du ønsker flere gear. Disse hører nemlig til specifikke typer af nav (hjul) som har indkapslede gear, for eksempel Shimano Nexus. Ulempen med disse er, at der kræves mere kraft for at bremse ordentligt sammenlignet med andre, samt at du skal have fødderne i specifikke positioner for at kunne udøve den ønskede kraft.

Skivebremse

De moderne bremser på blandt andet mountainbikes, hybrider og et flertal af elcykler. Disse er baseret på en bremsekaliber som klemmer til omkring en skive af metal ved hjulets nav (midten på hjulet). Dette er meget lig de systemer som findes på både biler og motorcykler og anses for at være det absolut bedste i dagens situation. Disse er de kraftigste bremser, kræver relativt lidt vedligeholdelse og er meget driftssikre og findes som både mekaniske (med wire) og hydrauliske (lukket system med olie).

Hvor en motor er placeret afgør, hvor meget støtte du får, og hvor jævn kraftoverførslen opleves. En motor placeret på for- eller baghjulet giver generelt en oplevelse af, at cyklen skubber på (baghjul) eller trækker (forhjul), mens en centralt placeret motor generelt giver indtrykket af, at det er dig selv, der træder i pedalerne (og du er blevet meget stærkere).

En motor placeret i krankboksen giver altså en række fordele, men er noget dyrere at fremstille, hvilket gør, at cyklens pris bliver højere med en krankboksmonteret motor sammenlignet med en bag- eller forhjulsmonteret motor. En hjulmonteret motor er altså billigere, og for dig, som cykler kortere afstande eller bruger cyklen relativt lidt, fungerer dette udmærket for dig – mens en krankboksmonteret motor er at foretrække, hvis du agter at cykle/pendle oftere og længere.

Mere om krankboksmonteret motor

Motoren er placeret i krankboksen, dvs. midten på cyklen. Derfor kaldes dette også ofte for midtmonteret motor eller centermonteret motor. Den giver blandt andet følgende fordele:

• Jævnere gang, eftersom en midtmotor har flere sensorer end motorer, der er placeret på hjulene
• Er lettere at bruge uden eldrev, eftersom der ikke er nogen modstand i hjulene
• Bedre vægtfordeling i cyklen, hvilket gør cyklingen lettere og sjovere
• Giver øget pedalstyrke, eftersom elkraften kommer fra samme sted som pedalstyrken